Angrebene på Landsbyggefonden
Søren Peter Hvidegaard Jensen har skrevet en artikel til “Ny politik” om angrebene på Landsbyggefonden. Det hidtil mest alvorlige af dem så vi, da regeringen den 1. marts 2018 præsenterede sin Ghettopakke. Heldigvis gik det ikke helt så galt som regeringen havde planlagt, men mange spørgsmål er stadig helt åbne, ikke mindst 40% reglen som kan resultere i nedrivning af mange boliger. Nedrivninger hvor Landsbyggefonden skal dække en stor del af finansieringen. I artiklen fortæller han også om Landsbyggefondens baggrund, finansieringer og formål. Han skriver bl.a.:
“Den 1. marts 2018 præsenterede regeringen den såkaldte Ghettopakke. Pakken indeholdt ikke mindre end 22 initiativer med det formål at nedbryde og forebygge parallelsamfund. Regeringen lagde i sit finansieringsudspil op til at anvende 12 mia kroner fra Landsbyggefonden til indsatser i de udsatte boligområder og ville hente yderligere mindst 13 milliarder kroner fra fonden frem til 2045.”
I regeringens pakke lå imidlertid godt gemt et forslag om, at staten helt ville afskaffe sin støtte til nybyggeri af almene boliger – den såkaldte ydelsesstøtte – som gives til terminsydelser på realkreditlån. Regeringens plan var, at Landsbyggefonden skulle finansiere hele den statslige ydelsesstøtte i årene 2018-2026 og som om det ikke var nok skulle man med tilbagevirkende kraft også dække den støtte, der var blevet givet til nybyggeri i årene 2007-2014.
Det var et alvorligt angreb på den almene boligsektor som ville indebære en reel tømning af Landsbyggefonden. Alle større renoveringer uden for de udsatte boligområder ville i konsekvens heraf blive stoppet. Beboerne ville ikke selv have mulighed for at spare op til renoveringerne, ikke mindst fordi de fortsat skulle betale til Landsbyggefonden.
Men både de politiske reaktioner og reaktionerne i offentligheden, ikke mindst fra beboerne i den almene boligsektor satte fokus på angrebet og det lykkedes at få de værste angreb fjernet.
Hvorfor kom angrebet? Søren Peter Hvidegaard Jensen har et bud:
“Det kunne se ud som om, der i værste fald er parter i regeringen, der ønsker at aflive eller minimere den almene boligsektor. I bedste fald kan årsagen være manglende viden om og forståelse for de almene boliger og den rolle, de spiller i det danske velfærdssamfund.”
Han runder artiklen af med:
“Jeg er sikker på, at de skarpe reaktioner, der kom fra den almene boligsektor mod at beslaglægge de penge, som man gennem Landsbyggefonden opsparer i sektoren til nødvendige renoveringer, var medvirkende til, at der blev indgået en så bred politisk aftale. Derved kom der mere fornuft ind i regeringens pakkeløsning. Beboerne og den almene boligsektor som helhed reagerede så stærkt fordi planen var at bruge Landsbyggefondens midler til formål, som dybest set ikke er de almene boligers ansvar men samfundet som helheds ansvar og anliggende. Man ville ikke acceptere, at boligerne skulle forfalde eller at renoveringerne resulterer i betydelige huslejestigninger.
Men tilbage står, at den rigide 40% grænse for de ”hårde ghettoområder” stadig hænger og vi ved endnu ikke, hvad den indebærer. Derfor rører det sig stadig ganske meget i den almene sektor og derfor er det vigtigt at der bliver fundet en ansvarlig og fornuftig løsning på dette dilemma i de videre forhandlinger. Spørgsmålet er i øvrigt om Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre har accepteret at arbejde videre med det som led i en ”damagecontrol”! Mogens Lykketoft har til Fagbladet Boligen den 21. august 2018 beskrevet 40% ordningen således: “Jeg har ikke været tæt på de forhandlinger. Men jeg har indtryk af, at man i mange af områderne i forvejen er i en positiv udvikling. Det er vel at løse et problem med en forhammer, når man bør benytte en pincet!”
Du kan læse hele artiklen “Angrebene på Landsbyggefonden” (klik). Herfra kan du også læse resten af tidskriftets artikler og også om tidsskriftet.
